Read Comments

La Bohème

Hvad er bohemestil? Hvad betyder ”boheme”? Hvordan får du den lækre bohemestil, og hvorfor bliver denne franskinspirerede stil ved med at dukke op i alverdens modeblade? Læs med her for at få svar på alle dine spørgsmål!

Hvad er en ”boheme”?

Ordet ”boheme” stammer fra det franske ”bohème”, som oprindeligt blev brugt om sigøjnere, som man troede kom fra regionen Bøhmen – på fransk: La Bohême. Disse nomader havde en afslappet livsstil og så letsindigt på samfundets normer og regler, hvilket var kendetegn, de efter sigende selv var stolte af. Den kendte opera La Bohème af Puccini fra 1896 omhandler fire fritænkende individer – en filosof, en musiker, en maler og en digter, og ordet har derfor en medklang af kreativitet, frihed og en ligefrem tilgang til livet!

Nutidens bohemer

Nu til dags bruges ordet ”boheme” ikke længere om vagabonder og kreative sjæle, men er derimod en stilretning. Bohemestilen kendetegnes ved at være afslappet og have fokus på kvalitet. Det er en romantisk stil med brug af rolige jord- og pastelfarver. Desuden er der ofte en masse lækre, diskrete detaljer på bohemetøj. Blandt andet gøres der i høj grad brug af smukke blonder og skønne mønstre, og dette er med til at skabe grobund for at sammensætte et personligt og anderledes look med denne stil.

Hvorfor bliver bohemestilen ved med at vende tilbage?

En af grundene til, at bohemestilen gang på gang dukker op til overfladen, kan være den afslappethed, der følger med. Hvem har ikke lyst til at iklæde sig florlette kjoler og skønne bluser i lækre materialer? Mode har det med at svinge imellem to boldgader – det afslappede og det mere ”stramme” look, og i den afslappede grøft er bohemestilen altså en sikker vinder. En anden grund til, at bohemestilen er in netop nu, kan være det fokus, der er på kvalitet i denne stilretning. Det er ingen hemmelighed, at verden i øjeblikket er truet af store naturkatastrofer, og at den globale opvarmning dermed viser sit ansigt på ny, skræmmende vis. Derfor er der også ekstrameget fokus på bæredygtighed, og det er her, bohemestilen kommer ind i billedet! Ved at vælge naturlige materialer som uld, bomuld og silke belaster man miljøet mindst muligt, og da det er disse materialer, der netop er i højsædet i bohemestilen, virker det naturligt for mange miljøbevidste kvinder at vælge denne retning – om det er bevidst eller ej. Bohemestilen er altså både god stil og god samvittighed!

Hvordan får jeg bohemestilen?

Som nævnt lægges der stor vægt på materialevalget, og du skal derfor se efter de lækre, naturlige materialer for at blive en ægte boheme! Det er godt for miljøet, føles godt at have på og får dig til at se godt ud! Desuden skal du holde dig til naturfarver som brun, beige og rosa, og så må du endelig ikke være bange for at kaste dig ud i en masse blonder, flæser og mønstre! Det feminine træder i karakter med bohemestilen, og kjoler og smukke bluser er dermed et must! Hvis du vil spice det lidt op, kan du tilsætte et bredt læderbælte i taljen eller et par lange støvler for derved at sætte er mere råt præg på looket. I bund og grund skal du blot tænke afslappethed, kvalitet, naturlighed og femininitet, og så kan du ikke gå helt galt i din jagt på bohemelooket!

Tags:
Categories Tips

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *